Højtidelighed i den afdødes ånd
Har du mistet en, du holder af, og står midt i sorgen og de mange praktiske beslutninger? Hos Torps Begravelser står jeg, Mette Torp – diplomuddannet bedemand og indehaver – klar til at hjælpe dig og din familie med at skabe en smuk og personlig afsked.
Jeg lægger stor vægt på at arrangere bisættelser og begravelser, der afspejler det menneske, der er gået bort, med respekt for både den afdødes liv og de efterladtes ønsker.
Hver afsked er unik, og intet er for stort eller småt, når det handler om at skabe en meningsfuld ceremoni.
Torps Begravelser er en lokal bedemandsforretning i Vedbæk, men vi hjælper også familier i København og Nordsjælland.
Vores vigtigste opgave er at sikre familien en værdig afsked med deres kære – for det sidste farvel kan ikke gøres om.
Som udgangspunkt skal begravelsen finde sted inden for 14 dage efter dødsfaldet, men der er mulighed for at søge om udsættelse, hvis der er et særligt behov for dette.
Højtideligheden i kirke eller kapel varer som regel 30-40 minutter, hvis det er en begravelse/jordfæstelse, fortsætter man til gravsteden og sænker kisten - her af afstand og følge afgørende for tidsforløbet. Når højtideligheden er forbi vælger mange at samles efter højtideligheden til mindesamvær / gravøl.
Torps Begravelser har et bedemandshonorar på 4.400 kr. for samtale og hjælp med at koordinere begravelse eller bisættelse med de pårørende. Derudover vil der være omkostninger til kiste, urne, gravsted, transport, blomster og lign..
En enkelt glat kiste fra Fuglebjerg Kistefabrik koster 6.000 kr., og derudover vil der være udgifter til rustvognskørsel, gravsted, blomster og lignende.
Man er altid velkommen til at kontakte Torps Begravelser for et uforpligtende overslag over forventede omkostninger til bisættelse eller begravelse.
Få professionel hjælp og rådgivning omkring både kirkelige og borgerlige begravelser og bisættelser af diplomuddannet og eksamineret bedemand. Torps Begravelser er medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd. Alle medlemmer af Danske Bedemænd er omfattet af foreningens garantiordning, der også har til formål at sikre kunderne et fagligt korrekt udført arbejde af bedemanden.
Vi tilbyder personlige samtaler hos Torps Begravelser, hjemme hos familien, på plejehjem, eller hvor de efterladte føler, at det passer dem bedst. Det gælder også om aftenen og i weekenden. Der er også mulighed for at arrangere virtuelle samtaler hvis det ønskes.
Personligt
Det er vores mål at hjælpe familier og pårørende i sorg, som man selv ville ønske at blive hjulpet, hvis man var i samme situation. At blive lyttet til, at få de forskellige valgmuligheder forklaret ordentligt, og at få overslag over hvad ens valg kommer til at betyde økonomisk, inden man går i gang.
De 3 T’er
Ting tager tid, når det skal gøres ordentligt. En samtale tager den tid, som familien har brug for, og nogle gange skal der følges op flere gange eller ændres i det, der er aftalt, og det er helt okay. En tid som denne er uforudsigelig. Der er mange vigtige beslutninger, der skal tages på meget kort tid, og det kan ikke gøres om, når man først er gået i gang.
Ordentlighed
Det er vigtigt for os, at de familier, vi hjælper, kan tænke tilbage på et forløb og et samarbejde, der har fungeret godt og derved sikre de efterladte en god og kærlig afsked med deres kære trods omstændighederne.
Torps Begravelser blev etableret d. 14. februar 2014 af bededame Mette Torp under navnet Vedbæk Begravelser – en værdig afsked. I 2019 blev navnet ændret til Torps Begravelser – En kærlig afsked, der favner de værdier, der indgår i virksomheden, der er grundlagt og drives af en kvinde.
Torps Begravelser er beliggende på Vedbæk Stationsvej 3 i Vedbæk, meget centralt i forhold til Vedbæk Kirkes Sognegården og præster.